Invitation til borgermøde på Kroen søndag d. 17. januar kl. 13.30-17 ...................... Sæt dit præg på Nødebo Bæredygtigt!s nye vision!

img 0995 udsnit

Hvad er dine ønsker for fremtidens Nødebo? Har du nogen drømme om rammerne for vores liv i Nødebo om f.eks. 10 år? Har du måske bæredygtige forslag til en ny vision for Nødebo med fokus på, hvordan vi med en fælles indsats får reduceret Nødebos udledning af CO2?

Vi er mange, der gerne vil finde nye veje til at spare på energien. Er vi mange nok, kan vi finde fælles løsninger. Det kunne være et varmeværk drevet med solenergi, eller hvad siger du til et søvarmeværk?

Trafikken gennem Nødebo er øget gennem årene, og der er stadig behov for, at der bliver gjort noget for bedre trafiksikkerhed. Skal vi kræve effektive trafikchikaner, smallere kørebaner og bredere cykel- og gangstier?

alt

NB!s reparationsværksted har repareret mange defekte apparater. Det er god, grøn økonomi, som vi sikkert kunne udbygge ved større forbrugerbevidsthed og fokus på genanvendelse og affaldssortering.

Vil du tættere på og have indflydelse på dine fødevare, kunne der måske være basis for et økologisk fødevarefællesskab i samarbejde med folk i Gadevang, med dyrkning af egne afgrøder og aftaler med lokale økologiske landmænd om levering af fødevarer.

Har du andre forslag til en ny vision for et bæredygtigt Nødebo, hvor nødeboerne sammen med byens behandlings-, dag- og uddannelsesinstitutioner skaber grønne og sociale fællesskaber? Eller har du bud på, hvordan vi får skabt et Nødebo med mere grøn fritid for børnene?

Så må du komme ud af busken og møde andre som dig selv i Nødebo Bæredygtigt!

Se program for borgermødet og læs opsummering fra visionsworkshop 26.11.15 (illustreret ved udsnit af deltagerinput ovenfor)

: