Nordsjællands Delebiler har stillet os i udsigt at der kan blive stamplads for en delebil i Nødebo, hvis vi skaffer ni nye medlemmer til foreningen.

Vi har allerede en delebilist i byen. Hvis du deltog i vores møde d. 22. oktober, hvor Christine Wennerberg, som er formand for Nordsjællands Delebiler, fortalte om NSJD's delebilsordning, ved du hvad vi snakker om.

Mød op på torsdag d. 28. januar kl. 19 på Kroen og mød andre interesserede, så vi kan finde ud af om det er realistisk at få en delebil hertil nu eller senere. Kom også selvom du ikke er klar til at skifte til delebil lige pt.

Nordsjællands Delebilers holdt åbent hus i Hillerød Frivilligcenter i eftermiddags og der var mulighed for at prøvekøre små modeller af elbiler, hvoraf der fremover indgår 2-3 stykker i NSJD's bilpark. De får i første omgang stamplads i Farum.

Læs om økonomien i delebilsordningen og om de praktiske løsninger på foreningens hjemmeside.