Kom og se Cyril Dion og Mélanie Laurents film på Nødebo Kro torsdag d. 8. december kl. 19-22 og deltag i debatten om den grønne omstilling, som ser ud til at være sat på standby i Danmark. Alle er velkomne, og der er gratis adgang.

Filmen er noget så usædvanligt som en dokumentar om klima, der indgyder håb. Det går nu hurtigere end nogensinde med at udslette dyre- og plantearter, og mennesket må se i øjnene at en anderledes livsstil venter lige om hjørnet. Filmen viser at hvis vi gør noget nu, kan vi vende bøtten, før det er for sent.

I en pause under filmen lægger Morten Krohn fra Alternativet op til debat om grøn omstilling.

Der kan købes kaffe/te og andre drikkevarer samt nøddetærter i pausen.

Dokumentaren er filmet og og fortalt af et fransk par, der har rejst verden rundt og filmet eksempler på omstilling i det store såvel som det små. Debatten om, hvordan vi får sat skub i den grønne omstilling er meget vigtig. De danske politikeres kraftige opbremsning i indsatsen for at imødegå de skader, som klimaforandringerne forvolder, har gjort det mere usikkert, om kommende generationer kan få et tåleligt liv trods vanskeligere vilkår.