NødeboBæredygtigt

NB! vil arbejde for fælles bevidsthed om naturressourcer og bæredygtighed

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Nødebo Bæredygtigt Værksted får Frie Fugles pris

Søndag d. 8. april 2018 tog Arne, Niels og Palle til Folkehuset Absalon på Sdr. Boulevard i København for at modtage en symbolsk pris for deres indsats for at reparere folks defekte apparater.

 Foreningen Frie Fugle har siden 1986 uddelt en pris til "initiativrige folk der tør træde ud af mængden og gå egne veje". Arne, Niels og Palle går ikke ind for tidens brug-og-smid-væk kultur  og har derfor sat sig for at puste nyt liv i defekte apparater. De gør det fordi de synes det er sjovt og udfordrende. De tager ikke betaling for det og giver derfor heller ingen garanti

Frie Fugle arrangerer bl.a. temacykelture. Sidste år i august besøgte de Nødebo Bæredygtigt!s værksted i depotet i Nødebo Kros kælder. Det var ved den lejlighed Niels Kildegaard der fortalte om hvordan de tre reparatører hele tiden bliver klogere på hvordan apparater kan åbnes og diagnosticeres. De tre nørder besidder tilsammen stor viden om elektriske apparater af enhver art, og det lykkes dem at få ca. 87% af de defekte apparater, de får indleveret, til at fungere igen. Cyklisterne fra Frie Fugle indstillede de tre pensionister til den symbolske pris som består i et tryk af en Storm P. plakat.

Cyklister fra Frie Fugle på reparatørernes værksted (til venstre) og foran Nødebo Kro