NødeboBæredygtigt

NB! vil arbejde for fælles bevidsthed om naturressourcer og bæredygtighed

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Naturens Dag i regn og blæst

Nødebo Bæredygtigt! var som de andre aktører på Skovskolen oppe imod regn og blæst, som det ses på vores nyindkøbte strandflag, der blev kastet hid og did.

Men vi havde en fin dag og mødte især mange studerende ved Skovskolen og deres familie, men også interessenter i Nødebo.

Vi måtte finde sten til at lægge oven på NB!s generelle folder og invitationen til en tema-aften tema-aften om delebils- og samkørselsordninger d. 22. oktober i Søværelset på Kroen, hvor alle er velkomne.

Vores stand på hjørnet af containerpladsen blev beskyttet af hallen med kajakker, og vi fik lov til at flytte vores reparationsteam ind i tørvejr. Vores to pavilloner måtte til gengæld klines op ad bygningen for ikke at blæse væk.

 

Arne og Niels havde nogle gimmicks med, så de voksne kunne forsøge sig med at åbne en posefri støvsuger, mens børn kunne teste deres kræfter i forhold til styrken i de magneter som sidder i en harddisk. Arne havde åbnet et par bærbare computere for at vise hvorfor de ikke står på reparatørernes ønskeseddel. Gæster på standen kunne også studere en lamineret oversigt over de mange apparater, som er blevet repareret med succes og hvor ejerne kun betaler reservedelene. Succesraten ligger på ca. 75%.

Arne (t.h.) fortæller om hvordan han griber en opgave an.

 

 

 

 

 

Christian (t.v.) tænker så det knager. Han havde skilt en cykel ad og skaffet allehånde reservedele, bl.a. en generator fra en bil, til et cykel-elværk, hvor NB! havde håbet at få standens gæster til at trampe i pedalerne og producere strøm, og derved få to pærer på en tavle til at lyse. Christian havde ikke held til at få elværket i gang, men han fik et tip af en sagkyndig om, hvad der var galt, så næste år håber vi at der bliver lys i pærerne.

 

Ved naturlegepladsen havde NB! også en stand, hvor historiefortæller fra Klaverfabrikken, Inge Nielsen, og tegneren Lior Clop formidlede nogle af de spændende historier om Mutter Grib. Det er Inge med ryggen til.

Herunder ses Lior (t.v.) og Inge forfra i gang med at gøre Mutter Grib levende.