Der kom mange gode forslag på tavlen til NB's arrangement d. 31. august, hvor alle var med til brainstorm om et af NB's hovedområder: Energi, transport og affald/genbrug.
I artiklen Brainstorm om energi, transport og affald/genbrug kan du læse alle de forslag, grupperne konkretiserede.
Læs nedenfor de mange forslag fra idékonkurrencen, og tænk over om du og din familie har lyst til at være med til nogle af de foreslåede aktiviteter eller - endnu bedre - vil være med til at arrangere en af dem.
For de mere langsigtede ideers vedkommende kan I overveje at lægge kræfter i en arbejdsgruppe for at få dem realiseret.
Til højre er Erik Nymark den 31.8. i gang med at afsløre konkurrencens vinder.
Der indløb 24 forslag til idékonkurrencen (17 inden fristen). Herunder kan I se forslagene i den rækkefølge NB! modtog dem. Først står navnet på forslagsstilleren, derefter et eller flere forslag. Så navnet på næste forslagsstiller, osv.
Jan Larsen, Nødebo Skovvænge:
- Delebiler. Farum delebil har biler i Hillerød: http://www.farum-delebil.dk/joomla157/index.php/component/content/article/22. Måske kan der også stå en ved Nødebo Kro?
- Årlig mosteridag - årlig dag for fælles presning af æbler. Se her: http://www.gadevang.dk/main.html#__cont/file/mere.html
- En plantebyttedag. Se link til hjemmesiden Mere Gadevang. http://www.gadevang.dk/main.html#__cont/file/mere.html
Geert Stassen, Sportsvej:
- Formelt er der delt op i børn/voksen-konkurrence - men mit forslag gælder alle i byen boende og ideen er i og for sig landsdækkende, oplagt Kirke & Kro "eksportartikel": Ligesom hundeejeren medbringer sin "høm-høm"pose, skulle vi have en cigaretskodpose med. Saml 1 kg skodder og tjen 50 kr. eller anden form for belønning. Ideen og konsekvensen er oplagt (inkl. det præventive).
Nina Horn, Egebakken:
- Kompostering af bio-affald i egen have. I Værløse komposterede min mand og jeg bioaffaldet i vores have. Kunne man etablere en privat kompostering, så vi undgik de nye beholdere som beskrives som uappetitlige. Jeg har set små firkantede kompostbeholdere, som ikke er større end de nuværende affaldsbeholdere. Vi havde ikke behov for at tømme vores i de 6 år, vi opsamlede kompost. Men man kunne etablere en ordning i Nødebo fællesskabet, hvor beholderne blev tømt en gang om året eller hvert andet år. Indholdet kunne benyttes til jordforbedring i lokalområdet.
- Oprensning af Collstrup-grunden med pil eller poppel. Til oprensning af Collstrup-grunden kuknne anvendes pil eller poppel, som er hurtigtvoksende. De skal skoves hyppigt - formentlig hvert andet år - og afbrændes i evt. varmeværker, hvorved det giftige arsen "går op i røg". Grænsen for arsen i Esrum Sø skal tjekkes hyppigere, da de stigende vandmængder kan hindre, at arsen skal igennem et filterlag af ler før det havner i søen. Ved vandflod vil arsen kunne vaskes uden om dette naturlige filter i undergrunden og risikerer at forurene drikkevandet i tankene på Stenholt Møllevej. Udledningen er allerede nu så stor, at grænseværdierne i søen ville blive kritiske, hvis det naturlige lerfilter omgås. Kontaktpersoner til et sådant projekt kunne være: Landbrugskonsulent Henrik Kruse Rasmussen, Agrovi Videncenter og Bjarne Nielsen; Uffe Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på Århus Universitet. Søren Wium-Andersen, Ådalen, Hillerød. Fondsmuligheder: Laurits Andersens Fond; Codan Fonden, Aage V. Jensens Naturfond; Aage V. Jensens Fond; R98 Fonden; Rockwool Fonden.
- Reparationscafé - for gamle kaffemaskiner, støvsugere og lignende elektriske sager - kunne måske etableres i forbindelse med praktik i en elektrikeruddannelse. Et af følgende koncepter kunne bruges: 1) folk kommer ind og får repareret, 2) Kroen reparerer effekter og sælger i en genbrugsbutik, 3) garanti på loppemarkedet for at de virker, dvs. de er tjekket.
- Nødebos Nyttehaver, konkurrencens vinder. Se nærmere beskrivelse i artikel om vinderforslaget under Nyheder.
- Nødebo Indkøbsforening (andels-fællesskab). Måske er det tid at genoplive andelstanken, så vi kunnen få fordele til os alle, men især til de unge familier.
- Bolius-møder om energirenovering. Vi kunne evt. invitere dem til et møde i Nødebo.
Ea Dehn, Baunevænget:
- Brug låget! Lad os genbruge alle de små låg som vi får med mælkekartonerne. Vi kan tilmelde Kroen som lokalt indsamlingssted, så alle borgere kan aflevere deres mælkelåg her, når de alligevel har et ærinde på Kroen. På den måde bliver plasten genbrugt. Kræver at der er en person som løbende tømmer indsamlingskassen og sender (fragtfrit) lågene til genbrugsstedet (Terracycle). Det gør jeg selvfølgelig gerne ;o) Se mere på www.terracycle.dk
Povl Petersen, Nødebo Skovvænge:
- Reduktion af skadelige partikler fra brændeovne. I stedet for afgifter, filtre osv. er her et bæredygtigt forslag til at spare energi, og få færre skdelige sodpartikler ud i vores fælles luft. To simple råd: 1) Brændeovne der forsynes med friluftrør udefra, bruger kold udeluft til forbrændingen, og ikke varm luft, som den normalt tager fra stuen/rummet. Det sparer meget energi. 2) Ved øget forbrændingstemperatur afbrændes alle skadelige partikler, så vi ikke behøver filtre og eller ikke giver afgiftslobbyisterne håb om nye afgifter. Ved rør udefra med friskluft kan man let montere en lille el-ventilator, så der tilføres ekstra ilt til forbrændingen og afbrændingstemperaturen kan øges. To råd der ikke koster meget, så også allergikere bedre kan trække vejret i vinterhalvåret.
Susse Kolster og Terkel Tofte, Baunevænget:
- Open Air Fitness Center / Forrest Parkour Track. En relativt kort løbesti (2-3 km) i skoven med indbyggede forhindringer /udfordringer / opgaver, der udføres undervejs på ruten. F.eks. balancebom, armgangsbarre, stepmaskine (udskåret af træstamme), længdespring, kaste-ringe-spil. Kort sagt en masse sjove udfordringer for børn og voksne i alle aldre. Banen kan måske oplyses med solcellelys om vinteren. Det vil formodentlig kræve samarbejde med Skoven og måske også Skovskolen.
- Etablering af et månedligt madmarked på Kroen. Der kan sælges hjemmeavlede grøntsager, honning, marmelade, hjemmelavede snaps/øl/vin mv i små boder. Børnene skal naturligvis også deltage med deres egne boder, f.eks. æbler (stjålet i mor og fars have). Skole og fritidshjem kan involveres med købmandsregning, småkagebagning, stramajsyning og lign. I forbindelse med det månedlige marked kan Kroen servere en let anretning, gerne lavet af lokale råvarer evt. som take-away.
- Etablering af Nødebo el-delebil. Der skal anskaffes et antal elbiler efter behov (en Tesla vil skabe behørig opmærksomhed), med hjemsted på Kroen. De der ønsker at bruge bilen, betaler et indskud for at være med, herefter betales pr. kørt kilometer.
Niels Kildegaard, Søvej:
- Alle køber samme mærke i hårde hvidevarer. Det er en forlængelse af ideen med genbrugsbutikken i Tåstrup, da vi ved at bruge samme fabrikat og mærke øger muligheden for at reparere og genbruge brugte maskiner. Ja, der er noget planøkonomisk over forslaget, og den enkeltes frie valg sættes på prøve. Men her er målet jo genbrug og besparelser, ikke kommunistisk ensretning. Og den enkelte får længere levetid på sine hårde hvidevarer. Og dermed en økonomisk beginst, og vi bruger færre råmaterialer, altså mindre smid-ud mentalitet. Og hånden på hjertet: Hvor meget bruger vi alle de programmuligheder, der tilbydes på de enkelte maskiner? Vi bruger vel 2-3 programmer.
- Overskudscentral - Skatkisten. Forestil jer, at vi havde et rum med reoler, hvor vi alle kunne aflevere det vi ikke bruger, såsom resten af skruer i den æske vi købte, malerbøtten som vi kun brugte det halve af, cement, mørtel vi alligevel ikke fik brugt, fliser til overs, brædder, cykeldele, lamper og meget mere.Når vi i Nødebo lige står og mangler én messingskrue 40 mm lang æ 4 mm - ja, så henter vi den i Skatkisten i stedet for at købe en æske med 10 stk. Æsken koster 77 kr. For at bruge Skatkisten skal man være leverandør af materialer til den. Man kunne også have håndværktøj fælles i Skatkisten. Hvor mange gange bruger vi lige den båndsliber, vi måtte investere i? Berlingske Tidende havde 22. aug. temaet til debat. Vores egen udnyttelse af f.eks. en boremaskine er forsvindende ringe. Der er to alternativer: A) Der kunne laves rent fysisk et rum med alle tingene, eller B) et program hvor det bliver registreret hvem der har hvad til låns/brug for andre. En IT-løsning. Kan vi finde et lokale? Er der nogle pensionister der vil være viceværter og stå for det? Vil nogle misbruge systemet, dvs. trække mere ud end de giver ind? Anyhow, jeg fik ideen da jeg skulle betale 77 kr. for 10 messingskruer hos Johs Fog. Og jeg har da flere hundrede skruer i skufferne, men bare ikke lige DEN skrue.
Nina Horn, Egebakken:
- Nødebo Turisme : "Vejen går til Nødebo ..." og Nødebo er den naturlige port til Kongernes Nordsjælland. Nina har mange ideer til samarbejde med de andre byer i Grib Skov og om at åbne Kroen for følgebiler til de mange cykelløb og motionsløb igennem byen. Åbning af Radarstationen i Grib Skov for besøgende, ligeledes åbning af udvalgte bunkers for turister med guidede ture, der også passerer Fændrikhus.
- Nye aktiviteter på Kroen for børn og unge (høj prioritet i Hillerød kommune): 1) Kreative danseformer (børnedans, StreetJazz, Superkids, Hip Hop News School, MGP dans, pardans, Piloxing, latinamerikansk, standarddans, disco, formation - se www.vjcdans.dk)
- Arrangementer for hundeejere (hundecafé, hundeskole, hundepasning i ferien)
- Højskole for bedsteforældre og deres børnebørn (inspireret af Esther Møller) på Kroen. I vinterferien, efterårsferien og/eller måske en uge i sommerferien.
- Seniorrådgivning. Seniorer er erfarne ældre mennesker, der gerne deler deres viden med andre.
- Nye faciliteter på Kroen: 1) Brusebad 2) Musikøvelokale (lydisoleret)
- IT Hvad med at ytre ønske om at få kommunens aflagte computere (uden harddisk) stillet til rådighed og få villige IT-kyndige til at klargøre dem og lære seniorer med behov at bruge dem i hverdagen.