Nødebo Lokalråd holder generalforsamling på Kroen d. 18. februar kl. 19.30, og du er velkommen!

Et par af rådets medlemmer træder ud, så der er plads til mindst to nye medlemmer, der gerne vil være med til at varetage Nødebos interesser. Lokalrådet tager lokale problemer op med Hillerød kommune, og sikrer altså mindst mulig afstand mellem borger og byråd. Lokalrådet er en vigtig samarbejdspartner for Nødebo Bæredygtigt!

Et eksempel på lokalrådets tidligere resultater er den cykelsti til Grønnevang Skole, der meget snart bliver en realitet. Den vil sikre børnenes skolevej, så forældre til børn kan være trygge ved at lade deres poder cykle til skole, når de i 4. klasse flytter fra Nødebo Skole til Grønnevang Skole. Læs om rådets øvrige arbejde på www.nodebolokal.dk

Hvis du sympatiserer med Nødebo Bæredygtigt! og gerne vil gøre din indflydelse gældende, kunne du overveje at stille op som repræsentant for NB! i lokalrådet. Mød op den 18. februar og se om det er noget for dig!